Velkommen i Hæmatologisk Ambulatorium

Den ambulante funktion på Hæmatologisk Afdeling er opdelt i Ambulatorium og  Tromboseklinik. Vi varetager ambulante undersøgelser, kontroller, pleje og behandlinger til patienter med alle former for hæmatologiske lidelser fra Region Midtjylland, såvel godartede som ondartede blodsygdomme i blod, knoglemarv eller lymfesystem.

Afsnittet har ca. 16.500 patientbesøg årligt. Patienter henvises fra praktiserende læger, andre sygehuse eller andre afsnit på Århus Sygehus. Nye henvisninger visiteres dagligt ved en specialeerfaren læge og sygeplejerske.

Vores mål er at sikre høj faglig kvalitet i diagnostik, behandling, pleje, information, kontrol og servicering af patienter med hæmatologiske sygdomme, under hensyntagen til patientens velvære, integritet, profylakse og sikkerhed.

Der er ansat 1 afdelingssygeplejerske, 16 sygeplejersker, 4 sekretærer og 2 serviceassistenter.

Der er dagligt repræsenteret med 5-7 læger.

Vi har et patientflow på ca. 80 patienter dagligt.
Der er et tæt samarbejde med de 2 interne hæmatologiske sengeafdelinger og øvrige interne og eksterne afdelinger.

Organisatorisk er ambulatoriet opdelt efter et kontaktlæge/kontaktsygeplejerske princip. Dette betyder i praksis, at hver enkelt patient får tildelt et fast team af læger og sygeplejersker, som har det overordnede ansvar for pleje- og behandlingsforløbet og som desuden kan koordinere og samarbejde med sengeafdelingen ved en eventuel indlæggelse.
 
Tromboseklinikken varetages af en specialeerfaren læge og sygeplejerske én dag hver 2. uge.

Mødetider på ambulatoriet er faste tider, hvor der er konsultationer af 20-40 minutters varighed. Opholdet på ambulatoriet kan dog vare mellem 1-8 timer afhængig af dagens program.

Praktiske oplysninger
Vores afdeling har lokaler på Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade 2, 8000 Århus C - Indgang 4A, 1. sal.

Henvisning til os foregår via egen læge eller andre sygehusafdelinger.

Daglig åbningstid er mandag til torsdag fra kl. 08.00 til kl. 17.00 - fredag fra kl. 08.00 til kl. 16.00.

Telefonkontakt:
Sekretær tlf. 8949 7580/8949 7135
Sygeplejerske i Ambulant Modtagelse tlf. 8949 7200

Med venlig hilsen

Personalet
Hæmatologisk Ambulatorium
Århus Sygehus
Tage-Hansens Gade
8000 Århus C

Sidst redigeret 15-05-2009