Eksemskole

Eksemskolen er et tilbud til voksne, der til daglig har kontakt til et barn, som lider af børneeksem.

 På eksemskolen:

  • ønsker vi at give en konkret viden om børneeksem.
  • underviser vi i, hvordan man i dagligdagen kan tage  hensyn til et  barn med eksem.
  • fortæller vi om, hvordan man selv kan begynde en behandling, når eksemet bliver for slemt.
  • forsøger vi at aflive myter omkring sygdommen.
  • orienterer vi om, hvilke muligheder, der er for økonomisk hjælp, når man har et barn med eksem.

Undervisningen er gratis og gives af sygeplejerske, læge og socialrådgiver.

Vi planlægger 2 hold årligt, et forårs- og et efterårs­hold, hvert hold med 2 aftener på ca. 2 timer pr. gang.

For at få det fulde udbytte af undervisningen forventes det,  at man deltager begge aftener, da der de to aftener er forskellige emner/undervisning.

Eksemskolen afholdes i auditoriet ved Hudklinikken på Marselisborg Centret,  P.P. Ørumsgade 11, Århus C.

Begge forældre er velkomne men mindre børn har ingen adgang dette for at skabe de bedste muligheder for undervis­ningen. Dog kan børn over 12 år komme sammen med deres forældre.

Spørg din læge eller ring til sekretær Kate Johansen tlf. 89491858.

Tilmelding til eksemskolen sker hos sekretær Kate Johansen tlf. 89491858 eller mail katejoha@rm.dk

Næste eksemskole afholdes mandag den 1. november og mandag den 15. november 2010. 

 

 

 

 

Sidst redigeret 23-06-2010

Kontakt

Dermato-venerologisk afdeling S
P. P. Ørumsgade 11
8000 Århus C

Tlf. 89 49 18 58

Fax. 89 49 18 50

Oversigtskort